Microsoft Dynamics 365

Microsoft har lanceret afløseren for Dynamics NAV. Den har fået navnet Dynamics 365 Business Central. Her kan du blive klogere på det, der sker.

Hvilken type virksomhed er Business Central tiltænkt?

Business Central er til mindre og mellemstore virksomheder, hvor der ønskes et stort sæt standardfunktioner, som understøtter alt fra simpel til mere avanceret handels-, projekt- og fremstillingsvirksomhed.

Business Central findes i to udgaver, Essentials og Premium. Essentials indeholder faktisk en komplet virksomhedsløsning med økonomistyring, køb/salg, lagerstyring, projektstyring og understøttelse af forskellige landesprog med mere.

Premium indeholder desuden moduler til produktionsstyring og servicekontrakthåndtering og meget avanceret logistik.

Hvad koster det?

Dynamics 365 Business Central Essentials koster kr. 440,- pr. bruger pr. måned. Dynamics 365 Business Central Premium koster kr. 630,- pr. bruger pr. måned.

Har man nogle brugere, som blot skal kunne kigge i systemet eller trække rapporter og lignende, anvendes en let bruger til kr. 50,- pr. måned.

Prisen er dermed ændret til et løbende abonnement, som kan tilpasses og justeres efter behov. Dermed sikrer man sig at licensudgiften altid matcher behovet, samt at likviditeten flyttes fra en stor engangspost plus en løbende udgift til BREP, til et simpelt løbende abonnement.

Kan man bytte sin eksisterende Dynamics NAV (eller C5/XAL/AX) licens til Business Central?

Ja. Såfremt der er et aktivt BREP opdateringsabonnement på licensen (som skal være købt før 2/4-2018), så kan man ved tegning af en ny licens opnå 40 procent rabat på månedsprisen.

Kan man se systemet, inden man køber?

Consista tilbyder sine nuværende og nye kunder en grundig snak om de forhold, der gør sig gældende ved at gå i skyen – set ud fra den enkelte virksomheds situation. Desuden tilbydes et 30 dages prøveabonnement, hvor man selv kan teste systemet og få en forsmag på hvad der venter.

Kan Business Central køre på virksomhedens egen server?

Business Central er en løsning, som drives i skyen sammen med de øvrige Dynamics 365 løsninger og Office 365. Ønsker du din egen udgave af systemet, er det muligt at installerede denne på din egen server. Fordelen er at det giver lidt flere muligheder mht. tilpasning og man har alle data liggende hos sig selv. Ulempen er at man selv er ansvarlig for at holde serveren i luften, tage backup mv.

Prisen er den samme for begge versioner, så rent økonomisk kan det bedst svare sig at blive i skyen.

Hvilke fordele er der i sådan en løsning i skyen?

Der er en række individuelle fordele, men det afhænger jo af, hvordan din virksomhed ser ud, så lad os fokusere på nogle generelle fordele: Du slipper dels for at have servere og alt det komplekse hos dig selv, og så får du sikret, at din IT-installation altid er ajour (det sørger Microsoft for). Dermed sparer du også konsulenttimer til opdateringer/opgraderinger.

Dernæst har du adgang til løsningen alle steder fra og vil kunne bruge din løsning på rejser. Endvidere vil du kunne integrere din løsning bedre med dine samarbejdspartnere.

Hvor mange brugere kan der være på?

Der er egentligt ikke nogen begrænsning, men Microsoft angiver selv 300 brugere som en grænse.

Kan man tilrette løsningen, når den ligger i skyen?

Ja. Det er forsat muligt at tilpasse løsningen efter egne behov. Fordelen ved Business Central er at evt. ændringer ikke retter grundsystemet men i stedet ligger sig som en tillægsløsning ved siden af.

Dette giver nogle fordele og ulemper. Fordelene er at det er nemt og billigt at opdatere grundsystemet med ny funktionalitet. Ulemperne er at det ikke er muligt at ændre eksisterende funktionalitet men kun muligt at tilpasse samt tilføje.

Hvilke muligheder giver det, at Business Central er en del af Microsoft’s nye Dynamics 365 platform?

Microsoft samler alle sine løsninger til virksomheder i en samlet palette, Dynamics 365. Denne omfatter flere ”apps”: Marketing til håndtering af lead-generering, Sales som håndterer flowet ”fra lead til ordre” og så Business Central, som tager ”fra ordre til betaling”.

Field Service er til virksomheder med en stor serviceafdeling, Professional Service er til de rådgivende og projektorienterede virksomheder, Talent er til HR og rekruttering. Omkring disse ligger en lang række støtteværktøjer blandt andet integrationer, mulighed for selv at lave apps til medarbejdere eller kunder, og Power BI som er et analyse og rapporteringsværktøj, tæt integreret med alle programmerne i Dynamics 365. Altså én samlet palet af systemer, der kan benyttes sammen men også hver for sig.

Jeg er i tvivl, om det er løsningen for min virksomhed. Hvordan får jeg overblik?

Du er altid velkommen til at kontakte Consista for at få mere information og eventuelt et indledende besøg for at afklare, om der kan være behov, som ikke lige kan løses af denne standardløsning, eller om din virksomhed har andre hensyn for eksempel tætte integrationer til andre løsninger.